Vedde

Det er lidt af en tilfældighed at Frank og undertegnede er begyndt at interessere os for stationsbygninger fra samme bane, Høng-Tølløse Jernbane, der, hvis "nogen" havde haft mod til at nedlægge den i 1960'erne, blot var overgået til historiebogen. En forklaring på at vi har 'gjort' bygninger fra den egn kan skyldes arkitekten (Wenck, for de undrende), som på netop denne banestrækning og den tilstødende Sorøbane havde udviklet nogle meget tiltalende stationsbygninger med verandaer, kviste og tagkonstruktioner, der gør sig både i virkeligheden og i mindre størrelse. Vedde har byggestil som Høng-Tølløses bygninger, men er bygget til Sorøbanen, der havde lidt mindre presset anlægsbudget, så man havde midler til opførelse af bygninger i blank mur (røde facadesten var dyrere end almindelige gule sten). Vedde var jernbaneknudepunkt i 47 år, om end det i de sidste 17 år kun var muligt at komme med Sorøtoget, hvis man kendte folkene der fremførte rangertrækkene fra Sorø særdeles godt. Først et vue over den nye by: 

Bagergården og hotellet overfor stationen er bygget (hhv. 1905 og 1902) og som det ses er der adskillige bygninger spredt ud over de nærliggende marker. Den hvide bygning mellem stationen og hotellet blev senere til en købmandsforretning. Ved stationsbygningen står der en hestevogn, måske afventende toget fra en af de tre retninger som det kunne komme fra på dette tidspunkt. Den fine række træer har endnu støttepind........billedet er fotograferet af den lokale fotograf Christian Hansen, der boede og havde atelier i Vedde.

Foto: Stenlille Lokalhistoriske arkiv

Endnu et billede fra fotografens hånd. Stationen fra banesiden med hotellets rejsestald i baggrunden til venstre for verandaen. Billedet er optaget inden man inddrog 2/3 af verandaen til arkiv mm. i 1920. Postvæsenets vogn holder parat.

Stationsbygningen i Vedde skal som de fleste stationsbygninger ses fra vejsiden, hvilket man selv kan undersøge ved studier i marken, for bygningen eksisterer endnu og i nogenlunde intakt stand. Hvis man begiver sig dertil kan man desuden opleve et stationsbysamfund der voksede op på få år og derefter døde relativt hurtigt i løbet af de næste årtier. 

Ovenfor ses hovedbygning og udhus med omliggende bygninger. Hotellet ligger overfor og tilbygningen bagved den oprindelige hotelbygning fra 1902 er formentlig en forsamlingssal, mens bygningen til venstre var den oprindelige rejsestald, der omkring 1950 bl.a. husede "Vedde Bilen". Bagerforretningen stikker lige ind i billedet på modsatte hjørne. I nederste venstre hjørne kan man lige ane et udsnit af taget på stationens varehus.

 Endnu et billede af omtrent samme årgang, men "nede i jordhøjde". Sneen gør, at den ellers vanskeligt fotograferbare nordside fremtræder fint. Her er verandaen gjort mindre efter man omkring 1920 indlemmede en del af den til arkiv mv. På samme tidspunkt kvalte man 2. kl. ventesalen, der sikkert heller ikke var brugt i særlig stort omfang.

Stationen fra en anden vinkel. Vi er nede på jorden og står på sporarealet. Hotellet ses til venstre og toget mod Dianalund og Høng står i spor 2. Ved varehuset står der et par godsvogne, den ene formentlig en HA, ombygget fra en kupévogn, hvilket daterer billedet til 1940'erne. Varehusgavlen er i øvrigt ophængsplads for stationens stige, beskyttet under et smalt udhæng.

Banegården var ellers ganske omfattende med mange spor og en remise, der kun blev anvendt i de første år indtil lokomotivpersonalet fik overbevist ledelsen om at overnatning i Sorø var at foretrække. Her et farvelook fra 1950'erne mod øst med en enkelt smørdrittel på godsperronen ved Hovedsporet mellem Høng og Tølløse. Spor 1 er ganske overgroet og afventer formentlig en sanering. Det nydelige signal viste privatbanesignalbilleder (her ubetjent), men var opbygget på samme måde som DSB øvrige armsignaler. Neden under er blik fra øst ved sporskiftet før remisen og sidste transversal til Tølløsebanen (der var tre i alt), der dog kan være pillet op ved fototidspunktet, at dømme efter at stationsmærket sidder på telefonstolpen. Ved mellemste transversal stod der endnu to "brillesignaler" som sporskiftevisere. På læssevejen ses en åben godsvogn, formentlig en litra PF, der var den mest almindelige åbne danske type i hele Veddebanens levetid.

Helt mod øst lå remisen med foranliggende 11,5 m drejeskive. Remise og drejeskive forsvandt i 1950 da trafikken mod Sorø ophørte. Oprindelig enkeltsporet standardmodel til privatbane, opført 1902 i grundmur. Allerede sent i 1903 påbygget en trætilbygning med firkantede porte og vinduer (de nærmeste to fag). Til højre i buskadset lå pumpeværket til vandforsyningen.


Inden vi bevæger os væk fra det virkelige Vedde, lige et blik på hotellet fra de tidlige år. Bygningen er ny lige som århundredet og vinduerne er endnu malet i en mørk farve. At der senere her skulle indrettes fabrik, var der ingen der kunne forestille sig. Igen er det byens fotograf der har været ude i ærinde.

Foto: Stenlille Lokalhistoriske arkiv


Et er oversigtsbilleder, men oftest er bygningsdetaljer svære at hitte, da der fornyet lidt eller mere på de bygninger man vil gøre efter og gerne vil ramme en bestemt periode så nøjagtigt som muligt. I fald bygningen ikke er velbevaret må man ty til andre lignende og herunder er der eksempler på elementer der stadig kan findes på Veddebanens mellemstationer:

De to kviste er typiske og snedkerdetaljerne viser at bygningerne har samme stamfader som Kystbanestationerne, der både er præmieret og fremhævet i adskillige skrifter. Flere detaljer:

                              

Til venstre et velholdt vindue og til højre et billede af en retiradedør, som ser oprindelig ud i tilsnittet. På originalaftrykket kan man se, at der øverst på døren har stået teksten "Kvinder". Der var tre aftrædelsesrum i de fleste stationsanlæg: kvinder, mænd og et pissoir. Nedenfor ses udhusgavlen på Vedde. Den røde dør stammer sandsynligvis fra en Høng-Tølløse station og trods ens specifikationer er dørene alligevel ikke blevet helt i samme højde. For de nysgerrige kigger vi dernæst nærmere på lokaliteterne. Nej, offentlige toiletter har aldrig været noget man betjente sig af "for sjov" (billedet er fra 1976).

Foto © Jørn Larsen 1976.


Og så til modelleringen. Mine små huse er ikke så fremskredne at de er indflytningsklare, endsige har fundet endelig hvile på et modelbaneanlæg. Ovenfor seneste opstilling med et hovedspor, der peger lige ind i buskadset. Nedenfor er bygningen opstillet på et havebord, med en tobakspibeplante som behagelig baggrund. Jeg har bevidst valgt at vejfacaden på hovedbygningen ikke skal fremstå "lodden" med imiteret rådhusvin, da det formentlig vil virke overdrevet og også skjule det ikke helt ukomplicerede arbejde med at frembringe murværket.

.....og efter vejsiden, gavlen mod øst og varehuset.

Udhus og varehus er også påbegyndt og herunder ses østgavlen på varehuset (den hvorpå stigen engang skal hænge). Til højre kommer varehussporet engang til at ligge og til venstre er der tilkørsel for vejkøretøjer, hvad enten det er hestetrukne eller motordrevne køretøjer. Gavlen skal på et senere tidspunkt skæmmes af en udhæng til den obligatoriske stige der var ophængt her. Banesiden på varehuset er i øvrigt aldeles fejlproportioneret, da de to porte ikke er placeret i samme højde. Arkitekten havde selvfølgelig tænkt at de skulle være i samme højde, men ingeniøren der tegnede enderampen, der her var placeret ved varehuset med tilkørsel mellem hovedbygning og varehus, ville det anderledes.

Varehuset er ovenover smidt på en betonflise, men er i 2005 sat på sit fundament i den lille opstilling á la Vedde, med det by/landskab der er plads til udgør mit forsøg på lidt miljø. Der mangler endnu godt med grus på hovedperronen og arealet rundt om bygningerne, ligesom græsforkanten til Tølløsebaneperronen endnu ikke er færdig på billedet. Gruset er hentet i skrænterne ned til Mølleåen og vognen er et stk. selvbyg. Hovedbygning og udhus ligger med proportionalt samme afstand som i virkelighedens Vedde.



Tilbage