Stenlille

Forud for Vedde blev jeg 'nødt til' at eksperimentere med bygningen af stationsanlægget i Stenlille, da jeg, før jeg begik mig ud i eftergørelse af den besværlige blankmur, gerne ville have lidt erfaring med skifertag mm. Her før bygningen blev forsynet med moderniseringer der kun har gjort ondt.

En ganske karakteristisk detalje med stationerne med "model lille udhus" på både den ene og anden privatbane der havde forbindelse i Vedde var de tre døre til aftrædelsesrummene. Røde døre, grønne skilte over dørene og endelig blank mur i røde sten forneden og hvidkalket skuret mur foroven. Ikken noget med pudslag på HTJ's stationer. Billedet er ikke fra Stenlille, men enten Nyrup eller St. Merløse er bud. Af skiltet mellem pissoiret og dametoilettet fremgår det at nøglen fås på kontoret.

Resultatet, som ses på nedenstående billedserie, blev som sådan udmærket og på visse punkter kan den sagtens konkurrere med Vedde i finish. Nu er det engang også lettere at modellere forbilleder med overkalket murværk. Bygningen har tidligere været omtalt i 'Lokomotivet'

Her ses det så typiske stationsanlæg lidt ovenfra så man bedre kan kigge ned i privatsfæren som plankeværket under normale omstændigheder beskytter. Baggrunden får man leve med, indtil vejret bliver bedre (læs: sommer og sol). 

Næste billede viser bygningen fra banesiden. Igen bemærkes den kedelige baggrund, men prøveopstillingen blev nødt til at foregå indendøre den pågældende dag. Rødt træværk til hvide og røde mure passer forbavsende godt sammen.

Tredie billede viser det samme. Dog ses tagfladerne tydligere her. Komplicerede tagkonstruktioner er fine i mindre størrelser, hvis det gøres fornuftigt. Skifertaget er i øvrigt blot fremstillet ved at ridse en skive plastic i 3x4 mm mønster. 

Endelig en lidt anden vinkel på verandaen. Hele herligheden er bygget frit efter den oprindelige udformning, og der ikke er meget at komme efter mere ved studier i marken. At dette kunne lykkes skyldes at jeg er den heldige ejer af tegningen til bygningen. 

Varehuset, bygget senere end det, dér havnede ved siden af Franks station, kunne ikke bruges fordi Stenlilles var ca. en alen længere. I virkelighedens verden ligger det i forlængelse af hovedbygningens verandaende, men det får vente til varehusperron og papskive hvor det hele kan blive opstillet er gjort.



Tilbage