Q i 1:87

Til en baneidé skal der bruges køretøjer. Visse typer er så almindelige at det er omsonst at påbegynde selvbyg, da man (læs: jeg) let går i stå hvis der skal komme meget mere end to ens ud af anstrengelserne. Godsvogne er et særligt problem. Godt nok er der mange forskellige typer, men det er næsten altid sådan at nogle typer går igen i så stort tal at man ikke kommer udenom at skulle anskaffe sig flere på den ene eller den anden måde. Til en dansk baneidé der skal der bruges Q-vogne i mange varianter, hvis, vel at mærke man prøver at gengive virkeligheden fra før 1965. Netop i 1965 udrangerede DSB de sidste Q-vogne og kun visse privatbaner benyttede vognene systematisk indtil slutningen af 1960'erne.

I diverse forretninger kan man nu få færdige Q-vogne til at sætte på modelbanen. Både store 19,0m² (model 1917-1927) og små 16,3 m² (ikke rigtigt små, men standardstørrelse i 1886-1916). De store er sådan set gode nok, men også her virker de ferske i den valgte farve, RAL 8012 - tysk standard godsvognsfarve. DSB farve var ganske tæt på RAL 8016, når vognene var nymalede.

16,3 m² Q-vogne

Foto: på regnvådt marmorbord

 Modellen af 16,3 m²-vognen er være mindre heldig. Der er alt for tydelig markering af tagpapbaner og toprammen i vognsiderne mangler. Man formoder at det til allersidst skulle gå stærkt med at få produktet ud i forretningerne. Men lidt ændringer hjælper på det.

Foto: på regnvådt marmorbord

Det er lige præcis det billederne viser: et forsøg på at gøre noget ved toprammen og taget. Toprammen er markeret med en påklistret plasticstrimmel. Taget er blevet tykkere, så tagpapbaneimitationen er forsvundet. Når nu vognene alligevel skulle males, kunne de lige så godt få en smule patina, så de passer ind i et forhåbentligt kommende modelbanelandskab. Farvemetoden er maling med pensel med efterfølgende pulverbehandling i den halvtørre overflade. Man kan gøre mange andre ting, håndgreb etc, men det kommer en anden god gang. Resultatet er trods alt blevet så godt at jeg går videre med lidt flere ved en senere lejlighed. På billedet nedenfor er det tydeligt hvad der er gjort: lidt plasticstrimler illuderer topramme og manglende regnliste over endedørene. Taget er forsynet med to lag malertape på de yderste dele af taget, for at plane taget ud. Til slut er der kun en antydning af tagpapbaner og det er lige som det skal være.

Jeg har med vilje ikke ændret påskrifterne, da nummer og anden skrift ikke betyder særligt for helheden, blot der er nogle (nogenlunde) pæne hvide og læsbare påskrifter. Litra QE og QD til de to vogne er typisk nok for 1950'erne, men QG og QGR ville have været langt bedre, for det var siden midten af 1930'erne, dem der var flest af, efter at DSB forhøjede lastevnen til 15 t for vogne bygget umiddelbart før 1. verdenskrig.

Endelig en Q med bremsehus. De sidste bremsehuse forsvandt fra DSB's vogne omkring 1954. Der har sikkert været nogle få undtagelser, men da G-vognene kom var bremsehusene i hovedsagen væk. Q-vognen er også udgivet med bremsehus. Bremsehuset sidder dog omkring 1 mm for lavt og der er godt med gennemtræk, for der er ikke ilagt glas i vinduesrammerne. Ved at file vinduesnicherne ud og ændre bremsehusets placering, kan man godt få et godt resultat ud af huset. Det gør ikke noget at støvbadet også indbefatter vinduerne i bremsehuset, for det ser godt ud hvis ikke der alt for rene. Der har vist været lidt grums i pigmentet, men det må fjernes senere. Håndtag, trin og endelig fiksering af bremsehuset mangler. Hjulene skal senere udskiftes med noget bedre, så der er langt til det endelige resultat. Det er tilsigtet at underside af bremsehus og tagflade gaber en smule, for det gjorde det i virkeligheden.

Hermed ét stk QGR på seniet lige inden bremsehuset blev fjernet i 1950'erne.Vognen blev meldt udrangeret i 1964, men i de sidste 10 år uden bremsehuset. Af de 856 QGR-vogne med akselafstand på 3,66 m findes der i 2008 kun en enkelt tilbage, Jernbanemuseets QGR 35605. 

Nogle få QG(R) og QE-vogne fik et otium på privatbaner. De seneste serier QE og QGR var i hovedsagen ens. QE fik dog aldrig forstærket fjedrene til 15 t lastevne. Aalborgbanerne købte en del Q-vogne i 1965, da DSB holdt slutsalg over Q-vogne. FFJ Q 379 er tidligere QE 34535. Vognen er ikke malet grå og kørte rundt i denne udførelse til banerne lukkede i 1969, hvorefter den blev ophugget. Billedet viser i øvrigt DSB's uekvilibrerede 8-klodsede skruebremse. Af en eller anden grund blev de tidligere DSB-vogne mærket med "Kun lokale Transporter". Måske et krav fra DSB, for de øvrige grå godsvogne i Aalborg kørte videre uden. 

Foto: U Holtrup 

Aalborgbanerne havde selvfølgelig også en større mængde Q-vogne leveret fabriksnye omkring 1. verdenskrig. FFJ QF 313 er et eksempel ud af mange. Kun én overlevede den store oprydning i 1969. QF 302 blev købt af DJK og senere til veteranbanen i Mariager, hvor den vist stadig findes. Alle fabriksnye 16,3 m² Q-vogne til Aalborgbanerne, nogle få til Aars-Nibe-Svendstrup (ANSJ, senere AHB) undtaget, var kun forsynet med håndbremse. Dog fik FFJ i 1950'erne nogle vogne med skruebremse ved brugtkøb fra RGGJ, AHTJ og HP. FFJ QF 340 er en tidligere Gerrildbanevogn (RGGJ Q 4) med den typiske privatbaneudgave af skruebremsen (4-klodset med smal bremsebuk). 

Foto: U Holtrup 

Foto: U Holtrup 

Også AHJ (Aalborg-Hadsund) og AHB (Aalborg-Hvalpsund) havde en række Q-vogne. De fleste var ganske almindelige håndbremsede vogne. AHB havde nogle få, der oprindelig havde haft bremsehus, men blev senere ombygget. Både QF 2323 og 4351 var af den helt almindelige type med håndbremse. På billedet af 4351 er vognen tilsyneladende på vej til værksted, for i det sorte felt står det "værksted, taget defekt". Det kan man i øvrigt også ved selvsyn konstatere. 2323 har lige været et smut forbi snedkeren, for der er sat en ny sidedør i uden ventilationslem i.

Foto: U Holtrup 

Foto: U Holtrup 

Ovenfor ses to stk Q, modelleret efter Aalborgbanernes vogne. Til højre en QF á la standard, købt færdig og ændret lidt som nævnt ovenfor. Nogle andre hjul ville pynte, og det kommer givetvis på et senere tidspunkt. Til venstre en mindre Q-vogn som Aalborgbanerne også havde adskillige varianter af. Den viste er hjemmefremstillet for godt 15 år siden. I dag ville jeg ikke bruge Evergreens færdigrillede plastic, for det giver for kraftigt præg i vognsiden: se nederst på denne side.

19,0 m² Q-vogne

Foto: på tørt marmorbord i gråvejr

Til sidst et enkelt billede af QR-vognen til sammenligning. Der er ikke gjort andet end at den har fået nogle stryg. Jeg har malet udenom påskrifterne, da jeg ikke vil ændre disse indenfor en overskuelig fremtid. Denne model er faldet bedre ud, men trinene og seddelholderen skal byttes ud ved en passende lejlighed: de er for slemme. Farven er Humbrols 70, plus en slat 33, så blandingen kommer ganske tæt på DSB's normalfarve for godsvogne. Med et passende antal Q og nogle PF og TD bliver godstoget helt typisk for DSB i 1920'erne og op til 1950'erne. I det sidste årtier dog iblandet PB og HD/IA mfl.

11,2 m² Q-vogne

Inden vi forlader emner lige et kig på den lille Q-vogn igen. Denne størrelse vogn blev opfundet i 1862 til de første jyske jernbaner, men hurtigt (omkring 1875) gik statsbanerne i Jylland over vogne med 3,66 m akselafstand og en bundflade på 15,2 m². I 1886 voksede 15,2 m²-vognen lidt i bredden og blev til en vogn med en bundflade på 16,3 m² og dermed var den yderst almindelige lukkede godsvogn skabt. De små vogne var både lavere, kortere og smallere end den almindelige 16,3 m² Q-vogn.

Foto: U Holtrup 

De fleste af de rigtig små vogne var yngre end de ældre 16,3 m²-vogne, for de blev bygget helt op til omkring 1900. Det var til diverse privatbaneanlæg. Ofte var der ikke de store forventninger til trafikken af de projekterede sidebaner og det kunne også være en fordel at have små vogne til forsendere med små partier. Endelig spillede vægten ind: mange privatbaner blev bygget med spinkelt spor, der ikke tillod tunge vogne og store vogne har stor egenvægt og fylder man dem med noget tungt, bliver det oftest nødvendigt at køre af sted med dem i halvtom tilstand. I 1960'erne var det Kertemindebanen og Fjerritslevbanen der havde flest eksempler på de små vogne. De var dog på vej ud og de fleste var gemt på sidespor eller tæt på værkstederne i mere eller mindre afpillet tilstand.


Foto: U Holtrup 

 
Tilbage